Deodorantbølgen

Jeg bliver ramt af en deodorantbølge, da manden i gråt lunter forbi mig. Axe, Hummel, Cool Water, det er ikke til at sige.
Jeg kan mærke hans krybende, kolde hænder befamle min nøgne krop i min fantasi. Lugten af ham giver mig myrekryb.
Hans uplejede skæg, gråt i gråt, giver mig mindelser om gamle alkoholikere på Mozarts Plads. Disse forhutlede typer i beskidt joggingtøj fra en genbrugs lige om hjørnet.
Jeg skynder mig forbi Hr. Grå, men jeg kan ikke slippe tanken om ham.
Det er som om, han hjemsøger alle kroge af min hjerne, og lugten af ham vil ikke slippe min næse, selvom jeg går ind i et bageri og bliver mødt af duften af wienerbrød, romkugler, napoleonshatte, rundstykker og andet bagerbrød.
Lugten af ham bliver hængende resten af dagen.
Jeg går ned for at fodre ænder for at ryste oplevelsen af mig. Ænderne snadrer, rapper og vralter omkring mig og napper brød, jeg smider på den kolde, fugtige efterårsjord.
Træerne er falmede og står nu i gyldne farver i nuancer fra gul til rød til orange til brun.
Jeg slapper mere af og går hjem og læser en god bog.
Hen mod aften fordufter lugten af Hr. Grå, og minderne om ham går samme vej. Jeg falder helt til ro og har en rolig nat.