Efterårets kanonade af farver

Efteråret skærper opmærksomheden med dets mange lyde: susende, knasende, raslende, dryppende. Lyden af efterår er også sko mod modne agern og bog, vissent løv og tørre grannåle.
Der er vandpytter lige til at hoppe i, bunker af blade til at sparke til og nødder, bær og frugt lige til at spise.
Svampe skyder op af næsten ingenting og er smukke med lameller, lyse og brune ovenpå.
Den lysegrønne, stikkende kastanjeskal springer ned fra træet, og kastanjen hopper ud af den på det fugtige, grønne, kølige græs.
Egernet står bomstille, tager nogle spring hen til et højt træ, klatrer op og gemmer agern i en hule i træet.
Efteråret skaber nye aktiviteter: kastanjedyr, indsamling af bær, svampe og frugt. Men det sjoveste er vandpyttehop.
Duften af efteråret er mangfoldig: modne svampe, rådne og visne blade, nyfaldne regndryp på asfalt, nyslået græs, rådne og nedfaldne æbler, søde bær.
Efteråret er en overgangstid, og det bliver mørkere, imens naturen gør klar til vinteren med dens kulde og nøgenhed.
Naturen bliver mere og mere nøgen og bar, når bladene falder ned, og alt falmer i smukke lyserøde, røde, orange, gule, grønne, brune farver.
Æbler falder. Fuglene flyver deres vej. Nogle bliver tilbage.
Vejret er vildt, blæsende, regnende.
Efterårssolens skarpe stråler blænder os.