Et øjeblik på Valentinsdag

Hovedbanen. Valentinsdag. Kun min frakke og postkasserne lyser rødt op.
Et år er gået siden angrebene. Var det en enlig svale eller en del af en masse?
Lars Løkke toner frem i stort format på skærmen over modeljernbanen.
To drenge sætter tog i gang med to-kroner og løber rundt og rundt.
Lars Løkke kører på første klasse ved siden af DSB 1’ loungen på øverste etage.
I øjenhøjde ligger tryghedszonen for flygtningene, som Røde Kors tilbyder et helle midt i alting.
En kvinde ved siden af mig siger, at dette scenarie virker næsten blasfemisk. På mig virker det surrealistisk.
Eller som et lille billede på en verden under hastig forandring, hvor vi prøver at holde fast og flygte på en og samme tid.