Fra intet til intet

Jeg gik ned til vandet
for at se om isen ku’ holde.
Det ku’ den ikke
– langt fra.
Nu driver jeg på bunden
blandt tang og sunkne skibe
blandt sten og frosne fisk.
Snart er jeg ligeså frossen,
snart kan de hive mig op.
Hele den stabile krop
kan udstilles på torvet
blandt hængte og ludere
blandt gadesælgere og pak.
En forårsdag vil jeg smelte,
da vil kroppen rådne
lige så forgængelig, som den er,
da vil selv jeg
lugte værre end de døde fisk.