Hovedbanegården 15.47

Hovedbanegården. Klokken er 15.47, og jeg sidder på bænken ved afgangstavlerne og kigger på folk.
Unge kvinder i dynejakker, der får dem til at se ud, som om de har deller, går forbi, imens de kigger på deres smartphones.
Et ældre ægtepar stopper op og glor på afgangstavlerne. Hun har lilla hår og en grå uldvinterjakke med et dueblåt tørklæde til. Han er i grå sportsjakke og har gråt hentehår. De stikker lidt til hinanden og er uenige om, hvornår toget til Roskilde går.
En flok udenlandske turister dukker op. De har kamera om halsen. De er japanere. Det kan man se på deres næsten flade ansigter. De er ikke kinesere. De kigger undrende på afgangstavlerne og er tydeligvis i tvivl om, hvordan man skal forstå dem. De går hen til Informationen under uret.
En ung skater kører på sit skateboard zigzaggende gennem menneskemængden. Hans hængerøvsbukser er lyst sandfarvede, og han har en stor ternet skjorte på i blå og rød.
En kvinde med kun en klipklapper og meget beskidte, runkne fødder og blodpletter bag på nederdelen, en løs mørk trøje og gråsort slidt hår går langsomt, søgende forbi. Jeg væmmes ved hende og synes, det er synd for hende. Hendes lugt af ugegammel kropslugt når hen til mig.
Et polterabendslæng krydser forbi. Den kommende gom er iført et lyserødt tylskørt, en blond krøllet paryk og er klart fuld. Kammeraterne omkring ham er en broget flok i jeans og farverige vinterjakker. De er højrystede, og deres stemmer giver genklang i den store hal.
Det er koldt, og jeg bliver træt af at kigge på folk, så jeg går ned og tager S-toget hjem.