Jeg elsker / hader øl for…

Jeg elsker øl for de mangfoldige gyldne og mørke farver, man kan få det i, for minder om en sprudlende, kølig fadbamse på Nyhavn i gode venners lag, for dets sødmefulde, bitre smag på min tunge og for duften, der driller min næse.
Jeg elsker øl for dets mange forskellige typer og smagsnuancer, for at man kan købe det i store, tunge glas i Tyskland og indtage det på fortovscaféer og barer og lade det prikke på tungen. Jeg elsker øl for den dejlige ro, det giver indeni og for, at en enkelt øl kan bruges til at fejre noget godt.

Jeg hader øl for dets stank på klistrede banegårdsgulve og i halvmørke S-tog en søndag morgen i vinterhalvåret. Dets kvalmende lugt og for at det får folk til at tisse i stride strømme op af gadehjørner og metrohegn og i baggårde. Jeg hader øl for, at det i for store mængder får mig til at kaste op i kaskader – nogle gange i toiletkummen, andre gange op af en husmur.
Jeg hader øl for det sociale pres, det skaber i drikkelege af enhver slags.
Jeg hader øl for, at nogle bliver afhængige af det og tilbringer alle deres vågne timer på en bænk på Mozarts Plads.
Jeg hader øl for de stemningsudsving, det giver i for store mængder, særligt i form af vrede, aggressivitet og tristhed.
Jeg hader øl for det splid, det skaber.