Kolibri i blæsevejr

Jeg står på altanen og mærker vinden, den er skiftevis kold og varm, skal, skal ikke tage strømpebukser og sko på?

Hellere på den sikre side og første gang uden bare ben i over en måned, ned ad trapperne, det spættede terrazzo dækker skidtet.

Cyklen op ad kælderen og op på den støvede Kildemoos, mon man føler sig som en kolibri på den, eller nærmere som en havmåge i dag?

Vestre Kirkegård er første etape, alléerne er stadig grønne, men stormen har blæst visne blade og grene ned i nattens løb.

Vesterbro er anden etape, og her ligger slutmålet, så ned ad Vester Fælledvej og Søndre Boulevard, hvor vikkelmødre har armene fri.

Et ensomt toilet står på gaden, lidt derfra er en ligeså tom ølflaske, længere henne ad gaden slår en mand sig ned med et bøvs og en dåsebajer.

Børn løber på gaden, men de er mindre farlige end de mange turister i flok og på lejede cykler, og som ikke giver tegn, når de standser og drejer.

Jeg følger svinget efter Kødbyen og lægger mig lunt bag en grøn cardigan og tænker, at de kommer i mange farver, men nok ikke vissen græsgrøn.

Ved Vesterbros Torv når jeg mit mål, og trækker cyklen over den fedtede og sommerfyldte plads, mens jeg holder vejret let for at undgå urinøllugten.