Sommer

Den bedste sommerferie, jeg kunne forestille mig, ville være en sommer fyldt med skønlitteratur, strandture og solskinsvejr.
Jeg ville svømme frem og tilbage og lade bølgerne glide hen over min ryg. Jeg ville ligge og dase på stranden og mærke solens stråler nå helt ind under huden på mig.
Jeg ville sidde på min altan og læse skønne bøger såsom ”De usynlige” af Roy Jacobsen og ”Sommerbogen” af Tove Jansson med et køligt glas hvidvin eller en sprudlende øl foran mig og med duften af lavendler fra krukkerne.
Med solen over mig. På mine skuldre. På mit hår. På min kjole. På mine ben. Jeg ville brunes lige så langsomt og mærke vinden, der stille gled igennem mit hår og under min kjole og lettede den Marilyn Monroe-style.
Jeg ville invitere mine venner til salater, sushi, suppe og rigeligt med kaffe, te og kage en hel dag og holde housewarming nummer to, efter min lejlighed var blevet sat i stand, malet og nyindrettet.
Mæt og glad efter skønne dage på stranden, på altanen, i lejligheden ville jeg ringe rundt til mine venner og høre dem ad, om de ville på vandretur eller kanotur. Måske i Nordsjælland. Måske i Sverige. Helst kanotur i Sverige.
Med oppakning og myggespray og Trangiasæt og telt. Eller med overnatning i en shelter. Det ville være skønt at sejle på en svensk sø, at bade i den om aftenen, at fange en fisk og stege den over et bål, at synge.
Jeg ville løbe nøgen rundt mellem træerne og håbe på, at ingen så det. Vi ville ligge vågne, sludre om natten i shelteren og falde i søvn. Jeg ville vågne med en fyldt blære, liste ud og tisse bag en busk uden at ramme sko og natbukser.
Dagen efter ville vi løbe om kap ned til kanoerne og sejle videre ind i den svenske skov og den svenske sommer, inden vi ville vende næsen hjemad.
Og jeg ville tilbringe mange flere dage og aftener sammen med venner og familie, inden ferien sluttede, og arbejdet råbte på min opmærksomhed igen.