Tavshed

Mændene sidder ved borde.
Nogle holder hænderne op foran øjnene, mens de andre holder en eller begge hænder for munden, og det ser ud som om, nogle af dem lugter til deres hænder.
De har hvidt tøj på, skjorter eller kjortler. Man kan ikke se deres ben. De er tavse.
Bordene og baggrunden er brune.
Mændene værner sig mod noget. Mod noget, de enten ikke vil se eller lugte. De væmmes.
Foran dem står en stor svulstig kvinde. Hendes deller ligger lag på lag. Hun er nøgen.
Hun har ikke været i bad i en uge og udsender en dunst af ugegammel fedladen krop. Hendes kønshår er mangfoldige, krusede og lange. De vokser ud på lårene.
Hendes store, fyldige bryster hænger næsten ned til navlen. Under armhulerne stikker sort hår ud, det kan netop anes.
Hendes halvlange, fedtede hår hænger slaskende ned over hendes store, næsten mandhaftige skuldre. Hendes dobbelthager dirrer.
Hun har kraftige, sorte, næsten sammenvoksede bryn, en stor kluntet næse og en fyldig mund. Hendes øjne er mørkebrune og triste.
Lige om lidt får mændene uddelt papir og blyant, og så skal de tegne kvinden.
De vægrer sig mod det. Allerhelst vil de forlade rummet.
De får uddelt papir og blyanter og må sande, at der ikke er nogen vej udenom.
De skal tegne kvinden og må holde hendes stank og udseende ud så længe.