Udsyn fra mosaikken

Jeg går hen ad fortovet, og jeg kan høre mine skridt, bilers susen og cyklers raslen.
Jeg forsøger at undgå stregerne på fliserne, og når jeg træder på dem, gør det ikke noget.
Jeg går hen til pladsen og sætter mig på det stjerneformede springvand med mosaik i blå, hvid og rød. Mest blåt. Mindst rødt.
Et ældre muslimsk par sidder ovre ved et af bordene med skakbræt på. Han ryger. Hun har et sort og grønt hovedtørklæde på og taler i telefon. Jeg kan ikke høre hende.
Der ligger en bunke blade foran mig. De er visne i nuancerne brun, orange og gul. De rasler sagte i vinden. Nogen af bladene flyver deres vej.
Jeg kan høre springvandets plasken og en ung mand, der råber.
En mand går gennem springvandet og får våde bukser og sko. Han har sort tøj på og sorte dreadlocks. Nu er han forsvundet.
Henne på den sorte rutsjebane rutsjer børn ned. Den ene har en lyserød hue på, mens den andens er grøn. De er nok af hvert sit køn.
En familie på fire har slået sig ned på springvandet sammen med mig.
Den lyshårede, krøllede pige på cirka tre-fire år driller faderen med et vissent blad, som hun kilder ham med på næsen.
Moderen står oppe ved barnevognen. Hun har en blå jakke på. Faderen har sat sig på springvandets kant.
Pigen kravler rundt og stikker hånden ned i vandet. Faderen tager billeder af hende. Pigen hedder Selma.
Faderen spørger, hvad hun har gang i. Hun forsøger at smide et blad i springvandet, men det flyver i modsat retning, så hun læner sig ned over vandet og putter bladet i.
Hun lader som om, hun balancerer på kanten, som er bred nok til, at jeg kan sidde på tværs.
Måske lader hun som om, hun flyver. Hun tager det våde blad op og smider det i igen.
Nu er det muslimske par væk, og en gråhåret mandlig ryger har sat sig der, hvor kvinden sad.
Han har en brun jakke på, og han bruger den til at skærme sig for vinden, da han tænder en cigaret.
Han sidder foroverbøjet, afslappet, med den ene underarm hvilende på sine blå bukser.
Nu er han væk. Det er familien på fire også.
Jeg hører vinden lege og rasle med bladene, så de flyver deres vej. Det er på tide at gå videre.